6 ideer til julegaver til ham der elsker musik

Når juleaften nærmer sig med hastige skridt, så skal man også til at få tid til de sidste par gaver. Og dem, som man ofte mangler til sidst, er dem, som er svære at finde gaver til - det kunne eksempelvis være en af mændende eller drengene i familien, som måske ofte siger, at de ikke rigtig har nogen ønsker.

Men der er mange flere ideer til julegaven til ham, end man lige skulle tro. Og det er især nemmere at komme frem til, hvis man eksempelvis indsnævrer til et enkelt emne. Kan han eksempelvis meget godt lide gaming? Eller er han vild med sport? Måske musik? Hvis han elsker musik, så kommer der herunder nogle gode gaveideer, som alle har noget med musik at gøre.

Nogle gode høretelefoner

Hvis du har at gøre med en, der elsker musik, så er det næsten 100% sikkert, at han bruger rigtig meget af sin tid på at høre musik fra sin telefon eller computer. Derfor skal han selvfølgelig også have nogle gode høretelefoner, så lyden altså bliver så god som muligt.

Der er dog meget stor forskel på, hvor god kvaliteten er i de forskellige høretelefoner, og derfor er det vigtigt, at du finder nogle, som har en rigtig god lyd. Det skal nok gøre ham rigtig glad. Du kan eksempelvis se lidt anmeldelser på nettet for at se, hvilke høretelefoner der efter sigende er bedst. Så skulle han forhåbentlig gerne ende op med nogle rigtig gode høretelefoner.

Derudover er der også lige en overvejelse omkring, hvilken slags høretelefoner det skal være. Der er eksempelvis både de små høretelefoner, som man ofte får med, når man eksempelvis køber en telefon, og så er der de lidt større ørebøffer, som altså også typisk har en lidt bedre lyd. Og så skal man også lige finde ud af, om de skal være trådløse eller ej. Der er dog mange, der foretrækker trådløse høretelefoner, da de er lidt mere praktiske.

Ghettoblaster, stereoanlæg eller højtaler

I forlængelse af forrige gave, der netop handler om noget, man kan lytte til musik på, kan det også være, at han kunne være interesseret i en gave, som ikke gør, at man kan høre musik for selv, men at man kan høre det højt derhjemme eller sammen med andre.

Der er rigtig mange forskellige slags anlæg, som det altså er muligt at høre musik på. Hvis man er mest til den meget moderne løsning, hvor man altså nemt kan sætte musikken fra sin telefon til, så skal man bare købe en helt almindelig højtaler til ham - altså en trådløs højtaler.

Men det kan jo være, at han godt kan lide den mere klassiske måde at lytte til musik på, og her er der eksempelvis ghettoblasteren og stereoanlægget som muligheder, hvis han kan lide at lytte til CD'er. Og hvis det er plader, han lytter til, så er det selvfølgelig en pladespiller, der skal til.

Et instrument

Hvis han ikke kun lytter til musik, men faktisk også selv spiller musik, så er det også en mulighed at give ham et instrument. Det kan være, at han selv har snakket om nogle instrumenter, som han ønsker sig, eller som han måske bare gerne vil lære at spille på på et tidspunkt. Så er det i hvert fald en mulighed.

Men man kan også bare selv tænke sig lidt frem til, hvilke musikinstrumenter han måske kunne ønske sig. Der findes nemlig mange små musikinstrumenter, som ikke koster alverden, og som i hvert fald er sjove at have som en del af instrumentsamlingen, hvis man går meget op i musik. Så enten prøv dig lidt frem med, hvad du kan finde af instrumenter - eller også tag udgangspunkt i et instrumentønske, han selv har fremlagt.

CD'er eller LP'er

Er han typen, som også meget godt kan lide den analoge og taktile del af det at lytte til musik, så samler han måske på CD'er eller LP'er. Selvom man efterhånden kan streame det meste musik, så er der alligevel dem, der stadig har gang i samlingen af CD'er eller LP'er, og hvis den mand eller fyr, som du kender, er en af dem, så skal han måske have en ny CD eller LP i julegave.

Der er faktisk endda mange af de nye og moderne kunstnere, som stadig udgiver både CD'er og LP'er, så det skulle gerne være muligt at give ham en plade med en af de kunstnere, som han er meget glad for.

Koncertoplevelser

En rigtig god gave til enhver, som elsker musik, er en koncertoplevelse, så det er også et rigtig godt bud. Lige netop til denne gave er det jo ret vigtigt, at man også ved lidt om, hvilken slags musik han lytter til, så hvis du ikke allerede ved det i forvejen, så er det noget, du lige skal have undersøgt.

Hvis han lytter meget til danske kunstnere, så burde det være ret nemt at finde nogle koncerter med nogle af de bands eller kunstnere, som han godt kan lide. Og hvis det altså mere er ældre eller udenlandske kunstnere, der har hans opmærksomhed, så kan man måske være heldig, at de også lige give en koncert inden for det nærmeste år.

Så det er egentlig med at gå i research mode og finde ud af, hvilke koncerter der bliver spillet rundt omkring, og om han altså kunne være interesseret i at komme ind og se nogen af dem - og så skal du måske også lige tage stilling til, om det er dig, der skal med ham ind og se koncerten, eller om han bare får to billetter, så han selv kan bestemme, hvem der skal med.

En bog om musik

Det sidste bud på en gave til ham, der elsker musik, i denne omgang, er en bog - og den skal naturligvis handle om musik på en eller anden måde.

En sådan bog kunne eksempelvis handle om en bestemt genre eller stilart indenfor musikken. Det kunne også være en bog, der handler om en masse albums eller sange, som man skal høre, inden man dør - den type bøger findes der i hvert fald mange af.

Og endelig er der også de bøger, som altså er en slags biografi over forskellige musikere. Særligt den sidste type bog er oplagt, hvis du også kender til en masse forskellige musikere eller bands, som han godt kan lide. Med en bog om dem, kan han netop lære mere om dem, deres musik og deres historie.

Menu
Top