Udgivet i Livsstil

6 ting du skal bruge for at skabe det ultimative hjemmekontor

Af Trådløsehøretelefoner.dk

Flere og flere danskere arbejder hjemmefra, og det sætter krav til hjemmearbejdspladsens design. Hvad enten du er selvstændig, freelancer, en fastansat, der arbejder hjemme nogle gange ugentligt, eller går med tanker om at skabe dit eget kontor derhjemme, så er der flere ting, du har brug for til at skabe de optimale rammer for en produktiv arbejdsdag. Her får du 6 gode tips til, hvordan du indretter dit hjemmekontor, så du ubesværet kan arbejde fra hjemmet.

1. Et hæve-sænke-skrivebord

Du skal naturligvis have et godt bord at arbejde ved, og her er et hæve-sænke-skrivebord et ideelt valg. Hæve-sænke-skriveborde har en række klare fordele, der kan gøre en stor forskel for dit velvære i løbet af arbejdsdagen.

Vores krop er ikke skabt til at sidde ned i samme statiske stilling i mange timer ad gangen, hvorfor mange i kontorjobs oplever ømhed og spændinger i ryg, nakke og ben. I stedet er forskellige arbejdsstillinger nøgleordet for et bedre helbred. Et hæve-sænke-skrivebord er med til at mindske stillesiddende adfærd, da det tillader dig at skifte arbejdsstilling i løbet af dagen, så du kan veksle mellem at stå op og sidde ned.

Når du rejser dig, aktiverer du dine muskler og fremmer din blodcirkulation, hvilket er super vigtigt for et godt helbred. Desuden gør rygsøjlens naturlige runding det muligt for kroppen at opnå en bedre belastningsbalance i en stående stilling.

En anden fordel ved at stå ved sit skrivebord er kalorieforbrændingen. Du forbrænder nemlig flere kalorier, når du står op end ved at sidde. Det er dog kun en smule, men lidt har også ret!

2. En ergonomisk kontorstol

Selvom der er godt for os at stå op, har vi naturligvis også behov for at sidde ned en gang imellem. Her har vi brug for en god kontorstol, og det skal helst være en ergonomisk af slagsen.

Ergonomi er termen for læren om, hvordan kroppen bevæger sig, når den udfører arbejde, og det handler i grove træk om at forebygge skader forårsaget af arbejdet. Her drejer det sig især om skader afstedkommet af uhensigtsmæssige, ensformige arbejdsstillinger. God ergonomi giver det bedste udgangspunkt for gode arbejdsstillinger, og derfor er ergonomien i kontorstolen rigtig vigtig.

Hos iStol.dk finder du et stort udvalg af ergonomiske kontorstole, der giver din krop optimal støtte og tillader dig at sidde godt og sundt. Du vil opleve at have mere energi og et større fokus i løbet af arbejdsdagen, hvilket både øger din produktivitet og trivsel. Selvom en ergonomisk kontorstol kan være en forholdsvis stor investering, vil din krop virkelig takke dig for det i det lange løb.

3. God belysning

Endnu en vigtig ting at have styr på, når du arbejder hjemmefra, er ideel belysning. Hvis du ofte oplever hovedpine i løbet af dagen, kan det være, fordi du anstrenger dine øjne pga. mangelfuld belysning.

Den allerbedste belysning er dagslys, men i vores mørke vintre og uforudsigelige vejr kan det naturligvis ikke altid lade sig gøre. Sørg dog stadig for at placere dit skrivebord ved siden af et vindue, så du får mest naturligt lys som muligt. Supplér med en god skrivebordslampe, der giver et godt koncentreret lys og eventuel en loftslampe, der kan sprede lyset ud i rummet.

4. Et par trådløse hovedtelefoner

Uanset om du foretager mange opkald i løbet af en arbejdsdag, eller du blot har brug for lidt musik til at skærpe din koncentration, så er et par gode trådløse hovedtelefoner et must til hjemmekontoret.

Hovedtelefoner er også et fantastisk hjælpemiddel til at reducere støj fra trafik, byggearbejde eller lyde fra naboen. Bliver du ofte generet af uønsket støj, kan du med fordel investere i et par støjreduktionshovedtelefoner. De hjælper med at blokere distraktionerne fra omverdenen, så du kan fokusere på dit arbejde.

Støj er ofte lig med stress, og derfor er støjreducerende hovedtelefoner med til at forbedre din generelle trivsel og skabe en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv.

5. Ergonomisk computerudstyr

Computeren er en fast del af arbejdsdagen hos de fleste, der arbejder hjemmefra, og her er god ergonomi igen nøgleordet til at komme igennem dagen uden muskelspændinger og koncentrationsbesvær.

Computerstativer og ergonomiske mus og tastaturer er nogle af de produkter, der har til formål at passe på din krop, når du arbejder. Med et computerstativ kommer din computer op i øjenhøjde, og du kan indstille det efter din arbejdsstilling, så du altid har den optimale kropsholdning. Derudover får du et mere ryddeligt og overskueligt skrivebord, hvilket også er en stor fordel.

Med ergonomisk tastatur og mus skåner du dine muskler og led. Typisk har ergonomiske tastaturer håndledsstøtte i form af en pude, hvor dine hænder kan hvile komfortabelt. I kombination med en ergonomisk mus, der er designet til hånd og håndled, så du sikres et optimalt greb, vil du opleve rigtig god støtte og en reduktion i muskeltræthed.

6. Blue light briller

Endnu et must på hjemmekontoret er et par blue light briller. Når vi ser på skærme, bliver vi eksponeret for usundt blåt lys. Det kunstige blå lys er ikke usundt i sig selv, men det er overeksponering. Lyset nedsætter sovehormonet melatonin i vores krop, hvilket i og for sig er smart nok, når vi arbejder, men det vil ofte give trætte øjne, søvnbesvær, når det er tid til at sove og deraf en forstyrret døgnrytme.

Blue light briller eller skærmbriller er skabt til at afhjælpe disse gener. De filtrerer nemlig størstedelen af det usunde blå lys, som dine digitale enheder udsender og tillader dine øjne at slappe bedre af i løbet af arbejdsdagen.

Døjer du ofte med trætte og tørre øjne, søvnproblemer eller spændingshovedpine, er det helt sikkert værd at anskaffe et par blue light briller. Du kan sagtens få glæde af dem, selvom du ikke normalt bruger briller. De fås nemlig både med og uden styrke, så alle kan få mest ud af sine skærme uden at opleve gener på hjemmekontoret.

Find det du mangler på trådløsehøretelefoner.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 3.712 produkter fra mere end 105 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 8.323 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-11-21 09:00:07.

7
Produkttyper
3.712
Produkter
105
Forhandlere
8.323
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.